top of page

LetLegat: Vores rejse og mission med legater

Opdateret: 11. jul. 2023

Finansiering af et praktik- eller studieophold gennem legatsøgning er en tidsommelig process, som kræver hårdt arbejde, tålmodighed og dedikation.


Dette har jeg selv erfaret i forbindelse med mine to udvekslingssemestre i Singapore og USA. Da jeg skulle vælge destination til mit første studie i udlandet, havde jeg egentlig et brændende ønske om at tage til USA. Jeg blev dog så skræmt af de høje udgifter, at jeg valgte at søge mod Singapore i stedet og dermed lagde min drøm om USA på hylden. Min økonomi var stram, og mine drømme syntes at være for store i forhold til min økonomiske formåen. Singapore er dog også en af de dyrere destinationer, så jeg skulle stadig ud og søge støtte for at kunne realisere udvekslingen.


Heldigvis er vi i Danmark så privilegerede, at der udbydes over 20.000 legater til forskellige formål, herunder til at støtte unge studerende som mig. Jeg brugte en væsentlig mængde energi og tid på at gennemgå legatlister - både danske og internationale. At finde relevante legater tog timevis, men jeg fandt over 100 legater, der passede til min profil. Herefter påbegyndte jeg arbejdet med at formulere solide ansøgninger, strukturere mit CV og indsamle anbefalinger. Hele ansøgningsprocessen var tidskrævende, og jeg investerede utallige timer for at sikre, at mine ansøgninger var veludførte og kunne præsentere mine styrker på bedste vis.


Cloud forest Singapore botanical garden

Mit hårde arbejde bar frugt, og jeg fik fuld finansiering til mit semester i Singapore. Det var en fantastisk oplevelse, der overgik alle mine forventninger. Men selvom jeg var tilfreds, havde jeg stadig min drøm om USA i baghovedet. Succesen fra første semester havde givet mig blod på tanden og denne gang lod jeg mig ikke afskrække af de højere omkostninger og tog det istedet som en udfordring. Som kandidatstuderende havde jeg nu flere legater at vælge imellem, og jeg begav mig igen ud i legatjunglen for at søge finansiering. Jeg brugte endnu engang timevis på processen, som sluttelig var succesful og gav mig muligheden for at realisere min store drøm. Denne gang modtog jeg størstedelen af min finansiering sent på semesteret, hvilket gav mig nogle økonomiske bekymringer i løbet af min udveksling. Det tog noget fra min oplevelse, hvilket virkelig er en skam. Jeg ønsker nu derfor at hjælpe andre studerende med at undgå den byrde.



At studere i udlandet er en drøm for mange studerende. Muligheden for at opleve en ny kultur, udvide ens akademiske horisont og skabe venskaber på tværs af landegrænser er en berigende oplevelse. Men for nogle kan spørgsmålet om økonomisk støtte virke som en hindring for at realisere denne drøm. Som en, der har formået at finansiere mine to udvekslingssemestre gennem legater og andre finansieringsmuligheder, ønsker jeg at dele mine erfaringer og hjælpe andre studerende med at opfylde deres drømme.


At finansiere mine udvekslingsophold har været en udfordrende rejse, men en, der har været det hele værd. Mine mange timers arbejde og dedikation har ført til, at jeg har kunnet supplere min uddannelse internationalt uden af belaste min økonomi. Uanset hvor vanskeligt det kan synes, er det vigtigt at huske, at der er muligheder og ressourcer derude. Med den rette indsats og vedholdenhed kan du også finde den nødvendige støtte til at realisere dine udvekslingsophold og skabe minder for livet. Lad os sammen hjælpe hinanden på vej og opfylde vores udvekslingsdrømme uden økonomiske bekymringer. Bestil en legatliste eller feedback på din ansøgning i dag, og lad os sammen få sendt dig godt afsted!


Metro Dulles International Airport Washington D.C.



22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


bottom of page
<