top of page

Finansiering af praktik- og studieophold: Hvor mange og hvilke legater skal man søge?

Hvor mange legater bør man egentlig sende afsted i forsøget på at hente støtte fra fonde, puljer og legater til finansiering af et praktik- eller studieophold? Kan det betale sig at søge alle de mindre legater med små legatportioner eller legaterne med omfattende ansøgningsprocesser?


Hvor mange legater den enkelte studerende søger, afhænger af, hvor stort et finansieringsbehov de har. Nogle mangler kun nogle få tusinde og kan gå roligt til værks, imens andre ved, at de mangler meget større summer, som deres økonomi slet ikke kan rumme. Hvis du er en af de heldige med et meget rummeligt budget, så kan du nøjes med at søge de store og velkendte legater såsom Nordea Fonden, Otto Mønsted Fonden eller KV Fonden og dermed slippe afsted med et relativt småt tidsforbrug. Andre har større finansieringsbehov og må tage det hårdere skyts i brug for at hente flere legater.


Personligt havde jeg et større finansieringsbehov, og jeg måtte derfor tage arbejdshandskerne på for at kunne realisere mit udvekslingssemester. Jeg var fra starten klar over, at jeg skulle søge alt, hvad der kunne søges. I alt endte jeg med at søge 74 legater til mit første studieophold og en smule færre til mit næste. Af de 74 søgte legater hørte jeg aldrig tilbage fra størstedelen. Jeg er derfor også glad for, at jeg søgte så mange, da jeg til sidst præcist modtog støtte svarende til hele mit finansieringsbehov. Mange af de legater, jeg modtog, bidrog med relativt beskedne beløb, men mange bække små gjorde en stor å.


US capiton Washington D.C.
Mit andet udvekslingssemester gik til Washingston D.C., hvor jeg flere gange besøgte de mange seværdigheder i byen.

Særligt havde jeg held med en bestemt type legater, som jeg oprindeligt overvejede om jeg overhovedet gad at søge - nemlig brevlegaterne. Det er bare besværligt at skulle printe, ordne og underskrive så mange papirer, for ikke at nævne at skaffe konvolutter og betale for frimærker. Det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis størstedelen af legatudbyderne alligevel aldrig svarer. Dette var dog ikke tilfældet, og jeg havde en betydeligt højere succesrate med brevlegaterne. Generelt observerede jeg, at legaterne med de mest omfattende ansøgningsprocesser faktisk var de nemmeste at få. Jeg tænker, at mange studerende giver op undervejs i ansøgningsprocessen, hvilket resulterer i færre ansøgere til sidst. Nogle udbydere kræver en række længere dokumenter, hvilket også kan afskrække ansøgerne. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste at være standhaftig og tålmodig, så du kan få del i midlerne fra disse fonde.


På samme vis tænker jeg, at den højere succesrate for legaterne med mindre legatportioner skyldes mindre konkurrence mellem ansøgere. Selvom det kan virke fristende at fokusere på de større legater med mere betydelige beløb, bør du dog overveje mindre legater med små legatportioner. Mange gider ikke at lægge arbejdet i at søge legatportioner ned til 500 kr, men hvis vi gør det op i timeløn, så er det jo ganske fornuftigt - især når man husker, at de fleste af legaterne er skattefrie. Derfor valgte jeg som sagt at søge samtlige relevante legater, som jeg fandt ved en meget omfattende gennemgang af de over 25.000 danske legater - om de så gav 35.000 kr eller 500 kr. Det gav pote for mig, men havde jeg ikke haft et så stort finansieringsbehov, så kunne det ikke have betalt sig, og jeg ville blot have søgt de store, nemme og velkendte fonde.


Som en hjælp til andre studerende, der ønsker at søge legater til deres praktik- eller studieophold, tilbyder LetLegat personlige lister med samtlige relevante legater for netop din profil. Det er fuldstændigt op til dig, hvor mange legater fra denne liste, som du ønsker at søge- vi anbefaler dog at du søger dem alle for det bedste resultat. Med vores hjælp sparer du timevis på at gennemsøge databaser såsom studerendeonline eller legatbogen, imens du kan være sikker på ikke at gå glip af en masse støtte fra legater, som du aldrig selv fandt. Læs mere omkring vores tilbud her.









64 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page