top of page

Få inspiration til din motiverede ansøgning

Din motiverede ansøgning er for de fleste det vigtigste element i hele din legatansøgning. Det er gennem denne ansøgning, at du kan give legatgiveren et indblik i, hvem du er som person, og hvorfor de skal støtte netop dig. Men hvordan skriver man en god motiveret ansøgning? Hvilke elementer skal den indeholde? Hvilke elementer bør den indeholde? Og hvor meget kan du tillade dig at afvige fra den klassiske- og måske kedelige- ansøgning?


Selvfølgelig skal din ansøgning indeholde dine kontaktoplysninger, så legatorganisationen kan komme i kontakt med dig, hvis du bliver tildelt legatet. De fleste vil gerne have dit fulde navn, telefonnummer, e-mail og adresse. Mange vil også gerne kende din fødselsdato.


A street in Philidelphia
En fordel ved at have noget luft i budgettet er, at man kan få muligheden for at rejse lidt under sig udveksling. Dette billede er fra Philidelphia, hvor jeg tog en forlænget weekend med en veninde.

Når du begynder at undersøge legater, vil du hurtigt opdage, at der findes utallige forskellige legater med forskellige formål og kriterier. Dog er det fælles for langt størstedelen, at de er interesserede i, hvor og hvad du studerer. De vil gerne vide, hvor langt du er i din uddannelse og hvordan du, med din uddannelse, vil bidrage til at gøre verden til et bedre sted. Derudover kan der være specifikke krav og elementer, der gælder for det enkelte legat, som du selvfølgelig skal opfylde. Det kan også være en fordel at inkludere en reference, hvis du har en flot og velplejet LinkedIn-profil.


Når de obligatoriske elementer er inkluderet, er der nærmest frit spil. Oftest vil det være fordelagtigt at fortælle mere om dig selv og din baggrund. Hvad er dine færdigheder og særlige talenter, der gør dig til en værdig modtager af legatet? Du bør også oplyse om din finansielle situation, hvor ærlighed er vigtig. Hvor meget støtte har du egentlig behov for, og hvor meget betales af dine forældre eller eventuel opsparing? Mange organisationer ønsker at se en vedhæftet årsopgørelse, så det er vigtigt at have denne klar. Hvis du er gift eller samboende med en kæreste, kan nogle legatgivere også kræve dennes årsopgørelse.


Hvordan du vælger at strukturere din ansøgning og hvilken sproglig stil du anvender, er helt op til dig. De fleste vælger at skrive i et mere formelt sprog, som du også ville gøre i dine akademiske afleveringer. Nogle ansøgninger kan være skrevet mere humoristisk eller kunstnerisk, hvis det passer til ansøgerens profil. Nogle skriver ansøgningen som et brev, der starter med "Kære legatorganisation" og slutter med "Bedste hilsener", mens andre skriver det mindre personligt. Ingen af disse tilgange er bedre end den anden, og det er vigtigt at huske på, at der er mange korrekte måder at skrive en ansøgning på.


Hvis du mangler inspiration til, hvordan din legatansøgning kan udformes, kan du købe vores digitale produkt, der indeholder seks eksempler på legatansøgninger lavet til seks forskellige fiktive profiler. Se vores andre produkter og køb dem her.






7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page