top of page

5 fejl, der kan koste dig et legat

Mange studerende er afhængige af legater for at kunne realisere deres drømme om et semester eller en hel uddannelse i udlandet. Dog kan visse fejl i ansøgningsprocessen underminere dine chancer for at sikre det ønskede legat. LetLegat har derfor udarbejdet en liste over 5 fejl, der kan koste dig et legat.


Helsingør, kronborg slot, udveksling
Et udvekslingsophold er en fantastisk mulighed for at lære nyt om verdenen og sig selv!

1. Du målretter ikke din legatsøgning

Det første skridt mod en vellykket ansøgning er at vælge de rigtige legater. Der er utallige stipendier tilgængelige for studerende, der ønsker at studere i udlandet, men det er afgørende at finde dem, der passer bedst til dine behov og kvalifikationer. Grundig research af legatets formål, krav og ansøgningsproces er essentiel- både for at undgå at gå glip af relevante legater, men også for at respektere legatudbydernes tid. LetLegat anbefaler dog, at du godt kan ansøge om legater, hvor du ikke passer 100% til kravene- så længe du matcher nogle af dem.


2. Du skiller dig ikke ud

Ansøgningerne er konkurrenceprægede, og for at skille dig ud, skal din ansøgning være personlig og engagerende. Del ikke kun dine faglige kvalifikationer, men også dine personlige mål og motivation for at studere i udlandet. Undgå at præsentere en generisk ansøgning, der blot går tabt i mængden. Hvis du har en kreativ profil, så kan du også udfordre det normale ansøgningsdesign. Du skal tænke over, at legatudbyderne læser rigtig mange ansøgninger, så du skal overbevise dem om, at netop din mission er bedre at støtte end alle de andres.


3. Du tjekker ikke din ansøgning igenne,

Før du sender din ansøgning, er det afgørende at foretage en omhyggelig gennemlæsning for fejl og mangler. En fejlbehæftet ansøgning afspejler dårligt på dig som ansøger og kan resultere i afslag. Involver gerne en ven eller et familiemedlem til at give feedback på din ansøgning. En typisk fejl er at skrive "kære Ibsens fond" i en ansøgning til Hansens fond- det er bare uprofessionelt. Derudover glemmer mange at opdatere datoen på deres ansøgninger. F.eks ser det rigtig dårligt ud med overskriften for denne sektion 🫣


4. Du respekter ikke ansøgningsfristerne

Mange legater har stramme ansøgningsfrister. Ignorerer du disse, kan det resultere i diskvalifikation fra konkurrencen. Sørg for at sætte dig ind i ansøgningsprocessen for hvert legat og send din ansøgning i rette tid. Det ser også bare bedre ud at sende ansøgningen en uge eller nogle dage før fristen, frem for 5 minutter før. Du skal dog være opmærksom på, at nogle legater heller ikke ønsker at modtage din ansøgning for tidligt.


5. Du har ikke udholdenhed nok

Legatsøgning kan være tidskrævende, og det første forsøg resulterer måske ikke altid i succes. Lad dig ikke slå ud af afslag. Fortsæt med at søge legater, indtil du finder det rette for dig. Nogle modtager hurtigt tilstrækkeligt med legater imens andre må vente længere. Bliv ved med at sende alle de ansøgninger, som du kan.


Kom godt igang

Der er mange legater, og det kan være svært at finde de rigtige. For flere kan det også være udfordrende at forsøge at sælge sig selv med en ansøgning. Hos LetLegat.com kan vi hjælpe dig på vej med begge. Besøg vores hjemmeside og læs mere!

21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page